Besøg vores online tilbud:

SMS

Brevkasse

Chat

Sorglinjen

BØGER TIL BØRN

  • Titel: Du er ikke alene
  • Forfatter: Flere anerkendte børnebogsforfattere; Kenneth Bøgh Andersen, Kirsten Sonne Harild, Ida-Marie Rendtorff og Merlin P. Mann.
  • Forlag og årstal: Børn, Unge & Sorg (2012)
  • Om Bogen: Du er ikke alene er en samling smukke og rørende noveller til børn – og ikke mindst deres forældre – skrevet af nogle af landets mest anerkendte børnebogsforfattere; Kenneth Bøgh Andersen, Kirsten Sonne Harild, Ida-Marie Rendtorff og Merlin P. Mann. Alle fire noveller handler på hver deres særlige måde om at miste et nært familiemedlem. Novellerne er ikke blot gode, underfundige historier for børn og voksne, de er samtidig et godt udgangspunkt for refleksioner over og samtale om de store temaer liv, død, håb og sorg. Novellerne er illustreret af nogle af Danmarks bedste illustratorer: Rasmus Jensen, Jan Solheim, Otto Dickmeiss og Leo Scherfig
  • Titel: Bare jeg kunne holde dig i hånden
  • Forfatter: Pat Palmer
  • Forlag og årstal: Ørnens Forlag (2000)
  • Om bogen: En fin lille bog, der kan hjælpe med til at forstå, hvor svært det kan være for et barn at miste. Har barnet f.eks. oplevet en god ven rejse væk? En mor og far der bliver skilt? En nær slægtning som er død. Eller er der en anden grund til at barnet er ked af det? I bogen gives råd og vejledning, der kan hjælpe barnet til at finde trøst og støtte ved tab.
  • Målgruppe: 4 – 9 år
  • Titel: Spiser de også spaghetti i himlen?
  • Forfatter: Henny Nørgaard
  • Forlag og årstal: Himmerland (2013)
  • Om bogen: Alberte på 8 år fortæller om, hvordan det var den gang, hun mistede sin mor, om hvad hun husker sin mor for, og om sine håb og drømme for fremtiden
  • Målgruppe: Fra 6 år
  • Titel: Den hvide engel
  • Forfatter: Ahlburg, Kirsten
  • Forlag og årstal: Unitas Forlag (2009)
  • Om bogen: Den hvide engel handler om Nina på 5 år, der har mistet sin mor, og som for første gang skal holde fødselsdag uden hende. Nina savner sin mor og hendes største fødselsdagsønske er, at moren kommer tilbage til hende og faren.
  • Bogen kan bidrage til at give børn forståelse for sine egne og andre børns reaktioner på at miste, sørge og savne og er oplagt som anledning til at tale med børn om døden
  • Målgruppe: Fra 5 år
  • Titel: Sådan føles sorg
  • Forfatter: Mattias Danielsson, Caroline Ginner, Eva Lindström
    Forlag og årstal: Klematis (2008)
  • Om bogen: Børn fortæller om deres sorg. Desuden information om hvad der sker i kroppen, når man er ked af det og gode råd om, hvordan man kan håndtere sorG
  • Målgruppe: Fra 10 år
  • Titel: Godt nytår, far!
  • Forfatter: Marianne Skodborg Gøtke
  • Forlag og årstal: Mellemgaard (2015)
  • Om bogen: Bogen fortæller fra den dag, hvor faren dør, indtil den tid, hvor familien kan begynde at leve med, at han er borte. Bogen viser forskellige reaktioner på sorg, og man møder både bedemanden, begravelsen og sorggruppen.
  • Titel: Fandens far
  • Forfatter: Kim Fupz Aakeson
  • Forlag: Carlsen
  • Om bogen: “Sarah har en far, en mor og en kanin, der hedder Buller. Og så har hun lige hørt om det med Gud og Paradis, og det synes hun er virkelig rart at tænke på, så far kan komme i himlen, når han dør.”
  • Målgruppe: Børn fra 5 år
  • Titel: Hils far
  • Forfatter: Hanne Dagmar Raaberg
  • Forlag: Eksistensen
  • Om bogen: Mor og Anna skal finde deres vej tilbage til livet og hverdagen uden far. Anna finder sin egen måde at være sammen med hendes far på, selvom han ikke er hos hende længere.
  • Målgruppe: Børn fra 3-6 år