Besøg vores online tilbud:

Brevkassen

Chatten

Linjen

Debat om sorg på Folkemødet en succes

Debat om sorg på Folkemødet en succes

Høj stemning på Folkemødet 2017, hvor Det Nationale Sorgcenter, i et stuvende fuldt telt, inviterede til debat om sorg.  Kan man blive syg af sorg? Hvordan hjælper vi mennesker, der bliver syge af sorg? Bør vi have en diagnose for ”kompliceret sorg”? Det spurgte vi eksperter og borgere om. Enkelte delte meninger og forbehold skyggede ikke over den udbredte enighed i panelet om, at en diagnose for kompliceret sorg er vejen frem.

Forskning viser, at 10% af efterladte udvikler kompliceret sorg og får deres tilværelse, trivsel og hverdag ødelagt. WHO arbejder for, at ”kompliceret sorg” bliver en selvstændig diagnose fra 2018, hvilket Det Nationale Sorgcenter i høj grad er fortaler for. Den 16. juni tog Det Nationale Sorgcenter debatten på Folkemødet – med et stærkt fremmødt publikum og et panel bestående af Svend Brinkmann (professor, AAU), Søren Brostrøm (direktør, Sundhedsstyrelsen), Preben Engelbrekt (direktør, Det Nationale Sorgcenter), Dorte Steenberg (2. næstformand, DSR), Gunver Lillevang (bestyrelsesmedlem, PLO) og Merete Strømming (næstformand, Dansk Psykolog Forening).

Hos publikum, spurgt ved afstemning, var der overvældende enighed om, at ”man kan blive syg af sorg”, hele 88% svarede ja til spørgsmålet. Om sorg i fremtiden skal være en diagnose, var der delte meninger om blandt publikum. Meninger, der flyttede sig henover debatten, se video nedenfor, ligesom der også i panelet blev ytret forbehold og indvendinger overfor en diagnose. Pånær en skeptisk Svend Brinkmann, var alle dog enige om, at en diagnose fremadrettet vil betyde bedre mulighed for identifikation og behandling af kompliceret sorg, herunder mere viden på området. En diagnose vil, som fagligt redskab, sikre, at dem, der har brug for hjælp, får det, og at vi undgår fejlbehandling og fejldiagnosticering som f.eks. depression.

Til det direkte spørgsmål ”Skal vi have en diagnose for kompliceret sorg?”, svarede panelet:

Direktør i Sundsstyrelsen, Søren Brostrøm:
– Jeg stemmer ja til en diagnose – jeg vil gerne have den diagnosekode ind, fordi der er en faglig udvikling på området, og man begynder at kunne give nogle specifikke behandlingstilbud. Vi har brug for registrering, så vi kan blive klogere og lave videnskab. Men jeg advarer også mod misbrug, for en diagnose er ikke en forklaring af individet.

Professor, AAU, Svend Brinkmann:
– Jeg ved det ikke og er langt hen ad vejen enig med publikum, som er et meget klogt publikum. Jeg er skeptisk overfor at opfatte sorg i sig selv som en sygdom. Jeg frygter, at en diagnose vil skubbe til den udvikling, at ethvert menneskeligt problem bliver gjort til en sygdom. Så jeg ved ikke, endnu, hvad jeg mener om en sorg-diagnose, jeg er skeptisk, men ikke totalt afvisende.

Dorte Steenberg, 2. næstformand, Dansk Sygeplejeråd
– Jeg mener ja. Mange sørgende mennesker, som ikke kommer igennem en normal sorgproces, de får en diagnose alligevel. Den hjælp, som de mennesker skal ydes, skal gives på det rigtige grundlag, med den rigtige diagnose.

Gunver Lillevang, bestyrelsesmedlem, Praktiserende Lægers Organisation
– Kan både se for- og bagdele. Jeg tror, jeg mener ja. Fordi der er nogle, som bliver rigtig syge af sorg. De bliver låst fast i livet og kan ikke passe skole, hjem, børn og arbejde. Alternativet vil måske være, at de får klistret en depressions-diagnose på sig.

Merete Strømming, næstformand, Dansk Psykolog Forening
– Det er en fordel med en diagnose, så vi sikrer den bedste hjælp til sørgende mennesker. En diagnose er et fagligt redskab.

Direktør i Det Nationale Sorgcenter, Preben Engelbrekt:
– Vi sygeliggør almindelig sorg i dag, blandt andet ved at mange sørgende søger psykolog eller andre sundhedsprofessionelle. Det skal vi væk fra. Diagnosen vil omvendt være med til at gøre sorg normalt for de 9 ud af 10, og den vil hjælpe den lille gruppe af sørgende, som vi skal gøre noget ekstra for, herunder sikre at psykologer arbejder efter evidensbaserede behandlingsmetoder for kompliceret sorg.

 

Læs mere: