Besøg vores online tilbud:

Brevkassen

Chatten

Linjen

Forebyggelseskonsulenter har første kursusdag i Det Nationale Sorgcenter

Forebyggelseskonsulenter har første kursusdag i Det Nationale Sorgcenter

Velkommen til de første forebyggelseskonsulenter fra Københavns Kommune, der den 12. oktober 2017 har første undervisningsdag i kursusforløbet ”Kompetenceudvikling indenfor kompliceret sorg” hos Det Nationale Sorgcenter i Kejsergade.

10 forebyggelseskonsulenter modtager hele dagen undervisning i sorg og kompliceret sorg hos ældre, af vidensmedarbejdere hos Det Nationale Sorgcenter; sygeplejerske og specialkonsulent, Sarah Midtgård Grau og Biretha Vitalis Joensen, psykolog og videns- og forskningsmedarbejder.

I alt skal forebyggelseskonsulenterne have 5 undervisningsdage henover efteråret/vinteren 2017. Et nyt hold forebyggelseskonsulenter, også fra Københavns Kommune, starter op i januar 2018 og gennemgår helt det samme undervisningsforløb.

Det er i forbindelse med de nye forebyggende hjemmebesøg til borgere, som har mistet en ægtefælle, samt planen for et styrket fokus på sorgområdet, at Københavns Kommune har indgået samarbejde med Det Nationale Sorgcenter med henblik på et kompetenceløft for medarbejderne i kommunen, når det drejer sig om sorg.

Hvert år mister ca. 577 københavnere over 65 år deres ægtefælle. De fleste mennesker, som oplever tab, gennemgår en naturlig sorgproces, opnår som oftest en markant bedring omkring 6 til 12 måneder efter tabet og lærer at leve med sorgen. For en mindre gruppe af efterladte, som har mistet en nærtstående person efter et dødsfald, går det dog helt anderledes, da de ikke oplever et normalt sorgforløb, men derimod udvikler kompliceret sorg. Kompliceret sorg aftager ikke af sig selv og kan have vedholdende fysiske og psykiske konsekvenser for den enkelte. Omkring 10% af efterladte udvikler kompliceret sorg. Derfor har Københavns Kommune indgået en samarbejdsaftale med Det Nationale Sorgcenter om et kompetenceløft hos deres medarbejdere.

Læs mere på Københavns Kommunes hjemmeside: Plan for styrket fokus på sorg og kompliceret sorg hos ældre i Københavns Kommune

Kursusforløbet giver forebyggelseskonsulenterne viden og handlekompetencer til at imødegå og vurdere borgerens sorgproces i tide, og sikre at borgeren får den rette hjælp, at hjælpen gives på det rette tidspunkt, og at der sættes ind med en forebyggende indsats til de borgere, der er i risiko for kompliceret sorg.

Læs mere om sorg samt rådgivning og undervisning hos Det Nationale Sorgcenter: