Besøg vores online tilbud:

Brevkassen

Chatten

Linjen

Nyt initiativ skal få flere danskere til at skrive testamente

Nyt initiativ skal få flere danskere til at skrive testamente

De færreste af os kan lide tanken om, at vi en dag skal dø, og næsten lige så få bryder sig om at diskutere privatøkonomi med omverdenen. Derfor er det også de færreste, der får taget stilling til arv og testamentering. Ifølge analyseorganisationen YouGov skriver bare 17 pct. af danskerne testamente. Det er for få, mener Børn, Unge & Sorg, der nu går sammen med 30 andre velgørende organisationer for at bryde tabuet og få flere til at tage stilling.

I fællesskab lancerer de 31 organisationer nu hjemmesiden www.detgodetestamente.dk, der sammen med en landsdækkende oplysningskampne og gratis juridisk rådgivning, skal klæde danskerne på til at tage stilling og give noget godt videre.

“Det er relevant og fornuftigt at skrive testamente. At donere penge til at godt formål via sit testamente er et positivt livsbekræftende valg. Når du støtter velgørenhed gennem et testamente, så er du med til at gøre en forskel! Derudover er dét at skrive testamente og donere til velgørenhed en god anledning for dig selv til at forhold dig til det, DU synes er vigtigt og værdifuldt i livet og til at overveje, hvordan du kan sætte et fodaftryk. Selv små donationer kan gøre en stor forskel – og det er faktisk ikke så svært”, siger Preben Engelbrekt, der er direktør i Børn, Unge & Sorg.

Formålet med Det Gode Testamente er at oplyse danskerne om, hvorfor det kan være relevant for mange danskere at nedfælde en sidste vilje, og slå fast at testamentering hverken er dyrt eller besværligt. Samtidig håber vi, at indsatsen vil øge danskernes kendskab og lyst til at skrive velgørende formål ind i deres testamente – og dermed genspejle den store opbakning til velgørenhed, som generelt kendetegner befolkningen. Færre end 2 pct. af danskerne betænker velgørenhed i deres testamente. Til sammenligning er det mere end 80 pct. af danskerne, der årligt donerer til penge til velgørende organisationer i forbindelse med indsamlinger mv.

Donationer til de velgørende organisationer bag Det Gode Testamente går blandt andet til udsatte børn, naturbevarelse, dyrevelfærd og bekæmpelse af fattigdom og sygdom.

Besøg Det Gode Testamente her!

Ingen skal opleve det samme som mig!
– læs hvorfor Jonny har valgt at betænke Børn, Unge & Sorg i sit testamente

Med et testamente kan jeg sikre mine børn!
– læs hvorfor Chalotte har valgt at betænke Børn, Unge & Sorg i sit testamente