Besøg vores online tilbud:

Brevkassen

Chatten

Linjen

Til debat på Folkemødet: Kan man blive syg af sorg?

Til debat på Folkemødet: Kan man blive syg af sorg?

Hvor: MeningsMinisteriet, Allinge Havn. Fredag kl. 16-17.

Artikel i tillæg om Folkemødet, i dag i Berlingske.
Kompliceret sorg koster samfundet mange penge til behandling og tabt arbejdsfortjeneste. I dag er det ved at blive anerkendt som en diagnose efter bestemte kriterier, men de fleste af os oplever jo sorg i løbet af livet. Så er diagnose-vejen den rette at gå?

Det Nationale Sorgcenter og Børn, Unge & Sorg byder til debat med bl.a. Svend Brinkmann (AAU) og Søren Brostrøm (Sundhedsstyrelsen).
Hvor: MeningsMinisteriet, Allinge Havn. Tid: Fredag kl. 16-17.

Der findes mange diagnoser i sundhedssystemet, og en af disse er ’kompliceret sorg’ eller ’vedvarende sorglidelse’, som er på vej til at blive godkendt og defineret af verdenssundhedsorganisationen WHO. Men er denne tilstand, sorg, som mange af os oplever i løbet af livet, når vi mister nærtstående eller pårørende, så alvorlig, at det kræver en diagnose og efterfølgende professionel behandling? Det mener Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter og Børn, Unge & Sorg. Hvis sorgtilstanden står på i længere tid, men det kan være svært at afgøre, hvornår sorgen er gået over i en depression, kan en diagnose nemlig være med til at sikre, at man behandler for det rette.

Svend Brinkmann, cand. psych., ph.d. og professor ved Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet er ikke afvisende, men mener, at der mangler forskning i fordele og ulemper ved at gøre kompliceret sorg til en psykiatrisk diagnose. ”Alle oplever sorg på et tidspunkt, og det er ikke en unormal følelse, som man kommer igennem. Man skal være varsom med at sygliggøre følelsen. Får man først diagnosen ’kompliceret sorg’, kan man få behandling med terapeutiske forløb, og det kan have en god effekt for den enkelte. Det kan også være en lettelse for den enkelte, som får vished om, at det ikke er en værre psykisk lidelse, men det mindre gunstige kan være, at man begynder at identificere sig med diagnosen og afholder sig fra at gøre alt muligt, fordi man er syg. Vi vil jo gerne hjælpe, men prisen kan risikere at være for høj,” siger Svend Brinkmann og understreger, at der fortsat mangler viden om komplicerede sorgreaktioner. Han skal netop til at gå i gang med et større forskningsprojekt, der gerne skulle give nogle svar.

Vigtigt med evidensbaseret behandling
De fleste oplever sorg i deres liv, men det er væsentligt at skelne mellem normal sorg og kompliceret sorg. Omkring ni ud af ti oplever, at den normale sorg aftager efter et halvt til et helt år, og man lever videre med sorgen i sit liv. Men en tiendedel bliver syge af sorg, hvilket kræver en identifikation og dermed den rette behandling, mener Preben Engelbrekt.

”I Danmark er vi ikke gode nok til at benytte evidensbaserede metoder i behandlingen af kompliceret sorg. Ofte henviser de praktiserende læger til psykologer, som ikke er efteruddannet i evidensbaseret behandling af kompliceret sorg. Det er en udfordring, som vi skal løse, hvilket vi blandt andet gør med de kommende kliniske retningslinjer, som skal vejlede de praktiserende læger i at adskille vedvarende sorglidelse fra depression med lignende symptomer og eksempelvis PTSD,” forklarer han og påpeger, at vedvarende sorglidelse ikke skal behandles med antidepressiv medicin – for det virker ikke.

Sorg manifesterer sig forskelligt – så vær varsom med medicin
Netop behandlingen med den antidepressive medicin er Svend Brinkmann også temmelig skeptisk over for, idet overbehandling med lægemidler og medicin ikke er særlig hensigtsmæssig. ”Folk med normal sorg bør ikke have terapi, men med kompliceret sorg kan terapi hjælpe folk hurtigere tilbage til livet igen. Der står dog en stærk industri og en broget skare af terapeuter og behandlere klar til at hjælpe folk. Det er vigtigt, at man identificerer sorg korrekt, og det er svært at opstille klare retningslinjer for en sorgproces, hvilket kan øge risikoen for fejldiagnosticeringer. Sorg manifesterer sig forskelligt hos folk – også på tværs af kulturer,” understreger Svend Brinkmann, men tilføjer, at han selvfølgelig ikke generelt er imod medicinsk behandling, hvis man er sikker på, at den virker.

Betaler sig at undgå fejlbehandlinger
Preben Engelbrekt påpeger, at medicin ofte er en nem løsning, men det er vigtigt at undgå fejlbehandlinger, for sorg er ikke en livsdiagnose som andre psykiske lidelser kan være. ”Hvis man kommer i den rette behandling, kan man komme over det, altså gå fra kompliceret til normal sorg, og det er en fordel for både den enkelte patient og for samfundet,” påpeger han.

Følg debatten i MeningsMinisteriet:
Titel: Kan man blive syg af sorg?

Tidspunkt: Fredag den 16. juni 16:00 – 17:00

Deltagere: Natasja Crone (ordstyrer), Svend Brinkmann (AAU), Søren Brostrøm (Sundhedsstyrelsen), Preben Engelbrekt (Børn, Unge & Sorg og Det Nationale Sorgcenter), Dorte Steenberg (DSR), Gunver Lillevang (PLO), Merete Strømming (Dansk Psykolog Forening) Arrangør: Børn, Unge & Sorg og Det Nationale Sorgcenter


 Folkemødet: Sorg til debat