Besøg vores online tilbud:

Brevkassen

Chatten

Linjen

Hvor mange oplever sorg?

Årligt dør mellem 50-55.000 mennesker i Danmark. I gennemsnit efterlades fire mennesker i sorg for hvert dødsfald. Årligt oplever mere end 200.000 oplever altså en ’ny sorg’.

Forskning og undersøgelser viser, at mere end 9 ud af 10 mennesker i sorg, klarer sig igennem sorgen på egen hånd. De gennemgår en naturlig sorgproces. En proces, der kan være pinefuld, men som er mulig at komme igennem ved hjælp af fx familie, venner og andet netværk og tidens gang.

Sorgbearbejdelse er en meget individuel proces. Nogle vil have behov for at tale meget om deres sorg, og om den, de har mistet, mens andre ikke har så stort et behov for at tale. Forskning viser, at det ene ikke er bedre end det andet.

Hvad kendetegner sorg?

Ved alle sorgreaktioner er det normalt og naturligt, at der er: 

  • følelsesmæssige reaktioner – fx længsel, tomhed, vrede, hjælpeløshed, ensomhed mv
  • fysiske reaktioner – fx søvnproblemer, hovedpine, manglende energi, kvalme, mavepine, hjertebanken, åndenød mv
  • adfærdsmæssige reaktioner – fx social isolation, gråd, irritabilitet, sårbarhed, afhængighed, opfarenhed, ændrede seksualvaner
  • kognititve reaktioner – fx nedsat koncentration, manglende beslutningsevne, tab af fremtidsperspektiv, undgåelse af minder, forstyrrelser af perception
  • eksistentielle reaktioner – fx meningsløshed, identitetstab, isolation, oplevelser af uretfærdighed mv.

Læs mere: Normal sorg

Kompliceret sorg

Forskningen viser, at ca. 10% af efterladte, som har mistet en nærtstående person efter et dødsfald, ikke oplever et normalt sorgforløb, men derimod udvikler hvad kaldes ”kompliceret sorg.” 

Kompliceret sorg er, når sorg bliver ved. Det vil sige, når man efter et tab fortsat oplever en megen intens sorg.

De fleste sørgende vil efter tabet opleve optagethed af tabet, voldsomt savn/længsel, søvnbesvær og meningsløshed. Disse reaktioner vil dog i den normale sorgproces være aftagende. Hos dem, der udvikler komplicerede sorgreaktioner, er reaktionerne så gennemgribende og vedvarende, at de sørgende ikke kan komme videre uden specialiseret psykologisk behandling.

Et udbredt kriterie for at identificere kompliceret sorg er funktionsevnen i dagligdagen. Altså evnen til at holde fast i uddannelse, job, sociale relationer, daglige gøremål mv.

Læs mere:

grafkompliceretstor

Kompliceret sorg som diagnose

I WHO arbejdes der i øjeblikket på at revidere den eksisterende diagnoseliste (ICD10). I den reviderede liste, som forventes at være klar i 2018, er det forventningen, at kompliceret sorg bliver en selvstændig diagnose.

Læs mere:

Debat om kompliceret sorg på Folkemødet 2017 under overskriften: “Kan man blive syg af sorg”

Indlæg af psykolog Jesper Roesgaard Mogensen i PsykologNyt:
Hvis sorg bliver en diagnose

Artikel i Kristelig Dagblad: FN vil gøre sorg til diagnose

Indlæg af Preben Engelbrekt, direktør i Børn, Unge & Sorg:
Forbered Danmark på sorg som diagnose!
 

Debatindlæg i Berlingske af Preben Engelbrekt:
Kathrine Lilleør romantiserer sorgen

Kronik i Politiken af Preben Engelbrekt og Ditte Winther-Lindqvist:
Terapikulturen har taget overhånd

Hvordan opleves kompliceret sorg?

Dorthe Lassen udviklede kompliceret sorg efter en række dødsfald i familien. Hun blev tilbudt psykologhjælp, men sidder i dag – mere end 3 år efter dødsfaldene – fast i en kompliceret sorg. Dorthe Lassen er et godt eksempel på, at kompliceret sorg kræver specialiseret behandling og at behandlingsmulighederne i dag er mangelfulde. 

Læs hele hendes beretning her!
dorthekompliceretsorg  

 


Kompliceret sorg

 

Bog. At forstå sorg. Af Jesper Roesgaard Mogensen og Preben Engelbrekt.
“At forstå sorg” (2013) – bog til fagfolk der møder mennesker i sorg, med udgangspunkt i efterladte børn og unge. Af psykolog Jesper Roesgaard Mogensen og direktør i Børn, Unge & Sorg og Det Nationale Sorgcenter, Preben Engelbrekt, sociolog og psykoterapeut (MPF). Læs uddrag og køb bogen